Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for Hillerød Firmasport

§ 1 Navn

§ 1.1 Foreningens navn er Hillerød Firmasport, forkortet HF. Foreningens hjemsted er Hillerød kommune.

§ 2 Formål

§ 2.1 Foreningens formål er gennem arbejdspladsen, familien og andre fællesskaber at stimulere interessen for idræt, motion og samvær.

§ 3 Organisation

§ 3 HF er medlem af Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) og Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI)

§ 4 Medlemskab:

§ 4.1 Foreningen, der er åben for alle, optager personer med lyst og interesse for at dyrke motion og idræt.

§ 4.2 Hvert medlem registreres med et tilhørsforhold til enten et firma/klub/forening eller et interessefællesskab.

§ 4.3 Medlemmer uden tilknytning til de § 4.2 nævnte enheder registreres alene som enkeltmedlemmer.

§ 4.4 Som passive medlemmer optages personer, der ønsker at støtte foreningens formål.

§ 5 Udmeldelse:

§ 5.1 Udmeldelse af HF kan altid finde sted og skal ske skriftligt til HF´s administration.

§ 5.2 Et udmeldt eller slettet medlem kan ikke gøre krav på forudbetalt kontingent eller på andel af HF´s formue.

§ 6 Medlemsforpligtelser:

§ 6.1 Medlemmerne er underkastet de af bestyrelsen vedtagne regler og trufne afgørelser.

§ 6.2 Medlemmernes interne organisation er HF uvedkommende – blot skal der i hver af de i § 4.2 nævnte enheder udnævnes en kontaktperson til HF.

§ 6.3 Det påhviler medlemmerne hvert år at fremsende indberetning til HF efter bestyrelsens anvisninger.

§ 7 Doping:

§ 7.1 Foreningen er gennem sit medlemskab af Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) underlagt forbundets gældende dopingregulativ.

§ 7.2 Foreningens medlemmer er forpligtet til, på forlangende, at deltage i

dopingtest, som udføres af de, forbundet har bemyndiget hertil.

§ 7.3 Overtrædelse af dopingregulativet vil medføre sanktion i henhold til DFIFs

dopingregulativ.

§ 8. Eksklusion:

§ 8.1 En enig bestyrelse kan til enhver tid med øjeblikkelig varsel ekskludere medlemmer og hold, der bevisligt ikke overholder foreningens love, vedtægter og retningslinier, eller udviser grov usportslig optræden i turneringer, aktiviteter og stævner.

§ 8.2 Et flertal i bestyrelsen kan ekskludere medlemmer af bestyrelsen eller udvalg, hvis disse beviseligt arbejder til skade for foreningen

§ 8.3 Den eller de ekskluderede kan forlange deres sag behandlet på førstkommende ordinære generalforsamling, hvortil de har adgang under sagens behandling. Generalforsamlingen har den endelige afgørelse.

§ 9 Kontingent

§ 9.1 Medlemskontingentet for det næstfølgende år fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling og betales af medlemmerne i henhold til de af bestyrelsen udsendte opkrævninger.

§ 9.2 Kontingent for passivt medlemskab fastsættes af bestyrelsen.

§ 10 Ledelse

§ 10.1 På generalforsamlingen vælges en bestyrelse på 5 personer, der under ansvar for generalforsamlingen, varetager HF’s interesser.

§ 10.2 Til bestyrelsen vælges

a. 1 formand

b. 1 økonomiansvarlig

c. 1 idrætsansvarlig

d. 1 motionsansvarlig

e. 1 menigt bestyrelsesmedlem

f. 1 suppleant

§ 10.3 Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og evt. sekretær.

§ 10.4 Bestyrelsen kan dog udpege en sekretær uden stemmeret.

§ 10.5 Valg af bestyrelsesmedlemmer sker for 2 år ad gangen, således at formanden og den idrætsansvarlige vælges på ulige år. Den

økonomiansvarlige, den motionsansvarlige og det menige medlem vælges på lige år.

§ 10.6 Suppleant til bestyrelsen vælges for 1 år ad gangen.

§ 10.7 Foreningen tegnes af formanden.

Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.

§ 10.8 Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte ad hoc udvalg, hvortil også kan vælges medlemmer uden for bestyrelsen.

§ 10.9 Formanden (i dennes fravær næstformanden) leder HF’s anliggender og indkalder til bestyrelsesmøde, så ofte formanden eller mere end ét bestyrelsesmedlem anmoder derom.

§ 11 Idræts- og motionsaktiviteterne

§ 11.1 Foreningens idræts- og motionsaktiviteter varetages overordnet af den idrætsansvarlige og den motionsansvarlige.

§ 11.2 De enkelte aktiviteters daglige drift varetages af udvalg tilknyttet de enkelte aktiviteter jf. bestyrelsen/ generalforsamlingens beslutninger samt håndbogens bestemmelser.

§ 11.3 Før igangsætning af nye aktiviteter skal disse godkendes af bestyrelsen.

§ 12 Kommunikation

§ 12.1 Foreningens PR- og markedsføring varetages af et udvalg bestående af op til 4 personer.

§ 12.2 Formanden for udvalget konstitueres blandt foreningens bestyrelse.

§ 12.3 Øvrige medlemmer udpeges blandt repræsentanter fra udvalgets ansvarsområder

såsom foreningens avis, webside og PR/Markedsføring og/eller eksternt.

§ 13 Servicefunktioner

Foreningens servicefunktioner består af administrationen, indkøb og aktivitetscentret.

Ansvarlig for denne funktion udpeges blandt bestyrelsens formand, næstformand eller økonomiansvarlig.

§ 14 Revision

§ 14.1 Til revision af foreningens regnskab benyttes ekstern registreret revisor.

§ 15 Regnskab og hæftelse:

§ 15.1 Foreningens regnskabsår er 1. januar til 31. december.

§ 15.2 Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

§ 15.3 Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelsen

§ 15.4 Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 15.5 Revisorerne skal revidere HF’s regnskab én gang årligt.

§ 16 Generalforsamling:

§ 16.1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned og indkaldes med mindst 4 ugers varsel.

§ 16.2 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 16.3 Forslag til valgbare personer skal ligeledes være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 16.4 I tilfælde af manglende kandidater kan bestyrelsen dispensere for § 16.3.

§ 16.5 Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Godkendelse af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

2. Valg af dirigent.

3. Beretninger fra bestyrelse og evt. udvalg.

4. Fremlæggelse af reviderede regnskaber.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Fastsættelse af medlemskontingent.

7. Valg i henhold til vedtægterne.

8. Eventuelt.

§ 16.6 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender

§ 16.7 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de fremmødte medlemmers antal.

§ 16.8 Ved afstemning på generalforsamlingen er almindeligt stemmeflertal gældende, dog kræves til vedtægtsændringer 2/3 af de fremmødte medlemmers stemmer.

§ 16.9 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§ 16.10 På generalforsamlingen har alle medlemmer møderet, og alle medlemmer over 18 år har stemmeret.

§ 16.11 Medlemmer, der er i restance, har ikke stemmeret på generalforsamlingen.

§ 16.12 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller 2/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom, bilagt motiveret dagsorden.

Bestyrelsen skal senest 1 måned efter modtagelsen foretage indkaldelse jf. § 16.

§ 17 Opløsning:

§ 17.1 HF kan opløses på en lovlig indvarslet ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden og kun såfremt, 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for opløsningen.

§ 17.2 Denne ekstraordinære generalforsamling beslutter til hvilke idrætslige formål, HF’s midler skal anvendes.

Således vedtaget den 14. juni 1983 og senest ændret den 26. februar 2008.

Banner