Petanque

Åbningsstævne i Petanque 2011 startede i fantastisk vejr

petanque

Petanque – Åbningsstævne 10. april 2011
Vi var begunstiget af et pragtfuldt vejr og en masse dejlige og forventningsfulde deltagere, som med længsel har set frem til den kommende petanque-sæson.
Efter 3 kampe for alle deltagere kom vi frem til dette resultat 

 

Tilmelding til Petanque 2012 er åben

petanque2

Hillerød Firmasport inviterer til deltagelse i petanqueturneringen
2012 i rækkerne double og single
Pétanque

Turneringen afvikles på tirsdage og torsdage alt efter række på
Hillerød Firmasports baner, Milnersvej 35D, Hillerød

Hvem kan være med

Alle kan være med – det kræves blot, at man er medlem af
Hillerød Firmasport. Indmeldelse sker automatisk ved tilmelding.

Turnering

Turneringen afvikles som singleturnering og som doubleturnering.
I double må der tilmeldes op til 3 deltagere/personer pr. doublehold.

Første spilledage

Double: Tirsdag den 17. april og efterfølgende tirsdage
Single: Torsdag den 12. april og efterfølgende torsdage

Pris - Aktivitetskontingent

Single 325 kr.
Double 650 kr. (hold)
Ingen betaling nu – girokort udsendes efterfølgende

Petanqueafdelingen har mange andre tilbud

Der er mulighed for at deltage i andre enkelt-turneringer.
Vi har besøg af petanquespillere fra andre klubber, og vi holder
også vore egne turneringer fx skovpetanque og julepetanque

Seneste frist for tilmelding er fredag den 23. marts 2011

Yderligere oplysninger
Helle Mose Sørensen, tlf. 53 56 53 77 eller
Tommy Märcher, tlf. 23 61 17 50

Tilmelding her

 

Petanque stævne startede med regn

 

dscf1079

Ganske vist er det kun en lille måned siden Firmasporten havde et lille doublestævne i Hillerød, men hvorfor skulle det forhindre en gentagelse af en lille succes.

Til stævnet lørdag den 25. september var der deltagelse af 18 hold fra ikke mindre end 11 forskellige klubber.

Dagen startede nærmest pr. tradition med regnvejr, ikke voldsomt og silende, men dog mærkbart. Det klarede heldigvis op i løbet af dagen, og fra omkring frokosttid og dagen ud var det et prægtigt vejr.

Vi spillede efter schweizer-systemet på tid. Der var beregnet mellem 45-55 min. pr. kamp og af de 45 kampe i de 5 indledende runder blev kun 6 kampe berørt af tidsbegrænsningen.

Efter de indledende kampe var Jørgen Timmann/Jeppe Hammerich bedst med 5 sejre tæt fulgt af Lillan Buch/Oluf "Luffe" Jensen med 4 sejre. De 2 hold fra Tributor Petanque Nordsjælland i Fredensborg fik herefter lov at spille finale, og med vekslende føringer i starten blev det ganske spændende. I den sidste ende trak Lillan/Luffe dog fra og vandt med 13-8.

Der var pengepræmier til de 4 første og en vinpræmie til nr. 5.
Derudover var der en lille overraskelse med en vinpræmie til nr. 17, Lise Petersen/Gerner Hansen fra Hilelrød Petanque Club. "Man kan spille sig til en sidsteplads, men det kræver noget mere at blive næstsidst" :)
Eneste hold fra Hillerød Firmasport på præmielisten blev Lars Pedersen/Tommy Märcher som nr. 4.

Ren HF-drømmefinale i Nordsjælland Open

img_0154

Lørdag d. 11. september deltog 9 doubler fra Hillerød Firmasport i breddeturneringen i Nordsjælland Open arrangeret af Tributor Petanque i Fredensborg.

Nattens regn betød tunge våde baner, men alle deltagende hold kastede sig med stor iver og spillelyst ud i de 5 spillerunder som hovedturneringen bestod af.  Adskillige timer og mange kastede kugler senere stod det klart, at den afsluttende finale stod mellem to hold fra Hillerød Firmasport. Ulla og Bjarne Madsen stod efter de 5 runder med 5 sejre – den sidste mod et særdeles stærkt svensk hold. Den til lejligheden nysammensatte doublekonstellation Helle Mose Sørensen og Charley W. Pedersen var som flere andre hold noteret for 4 sejre og et enkelt  nederlag – men med den bedste pointscore over de 5 kampe og således finalekvalificeret.

Ulla og Bjarne kom hurtigt foran  7-0 med suverænt spil, men Helle og Charley fik kæmpet sig godt ind i kampen og efter nogle velspillede og spændende runder fra begge hold blev stillingen 10-10. Ulla og Bjarne kæmpede sig til et enkelt point i den følgende runde, mens Helle og Charley efterfølgende fik 2 point og var snublende tæt på det afgørende 13. point, hvilket dog blev reddet på stregen med sidste kugle fra familien Madsen. De kom derefter på 12-12 men på det 13. point trak Helle og Charley det længste strå og vandt finalen og turneringen med tilhørende flotte præmier.  Udover 1. og 2. pladsen tog HF sig også af en præmiegivende 6. plads ved Anne og Jørgen Christiansen.

Nordsjælland Open er en virkelig god og veltilrettelagt turnering som i flere år har haft flot deltagelse fra HF. Vi håber på en 2011 udgave – og gerne også her med en vinder fra Hillerød Firmasport.

Ny Dansk mester i Petanque

Dansk mester

Johnny Madsen, Hillerød Firmasport vandt fredag den 4. juni det danske mesterskab i single i petanque ved Firmaidrætsfestivalen i Odense. Med flot og stabilt spil gennem alle 5 kampe gik han som eneste deltager ubesejret gennem turneringen. Den afgørende kamp blev vundet over Carsten Pedersen, Hillerød Firmasport, som derved rykkede ned på en 5. plads.

Helt samme takter kunne ikke fremvises i double, hvor Anne og Jørgen Christiansen blev bedst placerede hold fra Hillerød Firmasport som nr. 9 og med Jimmi Nielsen og Carsten Pedersen på en 11. plads.

Jørgen Christiansen blev også bedst placeret i triple sammen med Ole Møller og Tommy Märcher som nr. 13. Helle Borbiconi, Johnny Madsen og Henning Madsen blev nr. 16.

Alle placeringer ved DM i petanque kan ses her:

http://www.firmaidraet.dk/pages/dm/results/7bfcbed2-0f22-df11-867f-0013724b2a00.pdf

Flere artikler...

Side 1 ud af 2

Første
Forrige
1
Banner