
Et fantastisk Nytårsstævne blev afviklet i Frederiksborghallen den 14/1 - 2012.
25 Hold deltog i tre forskellige klasser.
Lørdag var der gang i bolden i FrederiksborgCentret hvor Firmasporten havde arrangeret nytårsstævne i indefodbold.
Stævnet havde deltagelse af fire mixhold (damer og herrer), fire oldboys-hold og 17 herrehold.
Herrerækken blev vundet af Elindco, Fysioterapi PB vandt mixrækken. Oldboys-rækken blev vundet af Team Saalbach.
I mixrækken havde man den regel, at mål scoret af en pige, talte dobbelt. Det var godt for det vindende mixhold fra Fysioterapi PB, der havde et par skrappe kvindelige boldspillere.
Succesfuld integration
Ingeniørfirmaet Dines Jørgensen stillede med to hold af seks mand. De bestod blandt andet af tre unge ingeniører med anden etnisk baggrund. En kurder, afghaner og tyrker.
"Vores virksomhed er et godt eksempel på fuld integration. Vi har tre unge ingeniører med på holdet i dag med anden etnisk baggrund. De er i den grad en succes i vores virksomhed. De er skarpe og har en udpræget fighteregenskab. Så hos os kan man da tale om succesfuld integration", siger Michael Petersen, partner i Dines Jørgensen.
Turneringen havde endnu engang rekorddeltagelse og vil blive gentaget til næste år.
af John Jessen Hansen.