
Trængsel i Firmasportens Hus
lørdag den 10 oktober havde Hillerød Firmasport Åbent Hus i det nye hus, hvor firmasporten dels viste ”Danmarks flotteste foreningshus” frem for Hillerød borgere og dels viste et bredt udsnit af foreningens mange nuværende men også kommende aktiviteter, hvor ikke mindst de mange nye tilbud på fitness- og motionsområdet i form af spinning, aerobic, pilates og yoga gav mange nye tilmeldinger. Men også linedance, der på dagen rundede medlem nr. 120, havde stor tilslutning
Formand Peder Bisgaard var derfor meget tilfreds med arrangementet, der var velbesøgt, og skønnede, at der i løbet af dagen havde været besøg af mellem 4 – 500 personer og var da også sikker på, at firmasportens Hus inden længe vil være Hillerøds bedste og hyggeligste motionssted. At også de mange besøgende syntes om de nye og flotte omgivelser kunne sportschef Kjeld Myhre bekræfte. Han var nemlig også mere end tilfreds, idet ca. 150 personer havde tilmeldt sig på dagen, og kunne fortælle, at mange af holdene var ved at være fyldt op. Et dejligt positivt problem, og vi vil derfor se på, om vi har mulighed for at åbne op for flere hold sluttede Kjeld Myhre.